Fotograf Varde
Her på siden kan du læse lidt om hvad vi kan tilbyde rent fotografisk.Vi er friske på foto opgaver af enhver art. Og vi rykker ud alle steder.
- Mangler du en fotograf til en begivenhed, arrangement, event, dit firma, eller noget helt andet, så tøv ikke med at ringe eller skrive.
ERHVERV
Er du erhvervsdrivende og har drøn travlt med din virksomhed,så er det et ganske kendt problem, at du/I ikke har tid til jeres hjemmeside og andre visuelle nødvendigheder for at profilere virksomheden mest optimalt, når det gælder billedlige indtryk. Vi tilbyder at vise din virksomhed i levende og iderige billeder. Vi bestræber os på at fortælle en historie og give en indlevende effekt på læseren. Vi kan levere profilbilleder, situationsbilleder, produktbilleder og meget mere. Lad os få en snak om hvad du har brug for i din virksomhed.
BØRN
Alle os med børn ved, hvor vigtigt det er med nogle gode billeder af de små. Vi tilbyder at komme til jer og tage billederne i børnenes vante omgivelser, så I får nogle livagtige billeder hvor jeres børn er i deres rette element. Vi prøver at ramme så naturligt som muligt, så billederne giver et ægte og oprigtigt udtryk. Nu er det jo sådan, at børn ikke altid gør, hvad vi voksne siger. Derfor er det svært at sætte tid på sådan en fotoseance. Vi bruger den tid der kræves til de rigtige billeder er i kassen - og prisen forbliver altid fast.
Send os en mail om hvad jeres mål og ønsker er med billederne, så vi kan sætte en god plan sammen.
ACTION
Som noget lidt anderledes tilbyder vi også ”action-on-location”. Dette betyder i al enkelthed at vi stiller op, hvor du vil have det. Skal du til ridestævne og kunne du tænke dig en stribe gode billeder af dig og din hest? Eller skal dig og din bedste ven (hunden) på udstilling eller prøve? Så tager vi gerne med! Er drømmen at have en forstørrelse af dig selv hængende på væggen, svævende i luften over et flyvehop på din motorcross cykel? Er I måske et håndboldhold, et jagtselskab eller et firma der skal på tur og kunne tænke sig lidt ekstraordinært at mindes dagen på? Så tager vi også gerne med her! Vi dækker stort set alt hvad du/I kan komme på. Mulighederne er uendelige - kun din fantasi sætter grænser. Send os en uforpligtende mail med dine/jeres ønsker og forslag, så får vi os en snak om, hvad der kan laves/gøres og til hvilken pris.
Se billedeksempler under galleri.
BRYLLUP
Er I så heldige, at I skal giftes? Så leder I måske efter en der kan forevige dagens mange gode og specielle øjeblikke i billeder? Når gæsterne har forladt festlighederne, maden og vinen er væk, ja så er det jo herligt at have en stor portion billeder at kigge på, så I for altid kan se tilbage på den gode dag. Vores tilgang til bryllupper er, at vi prøver at få gjort billederne så alsidige som muligt. - Vi tager de helt klassiske billeder og prøver samtidig at opnå et alternativt udtryk i vores billeder. Eksempelvis i form af nogle ”skæve” vinkler og idérige kompositioner. Vi gør alt hvad vi kan for at få alle detaljer med, så I kan nyde dagen uden at skulle tænke på om I nu fik billeder af alle de gode øjeblikke. Man kan ikke generalisere bryllupper; ikke to er ens! Vi ønsker at gengive netop jeres bryllup, som det var og så I husker alle detaljer bedst muligt.
Tjek vores galleri for et lille indblik i vores stil.
Glæder mig til at høre fra dig :-)
Med venlig hilsen
Rasmus Bendix